Årets Unge Erhvervsleder 2011 i JCI København

 

 

Dette er en invitation til JCIK afdelingsmøde
torsdag d. 20. oktober 2011 – Årets Unge Erhvervsleder!




Junior Chamber International (JCI) har siden 1995 kåret Årets Unge Erhvervsleder. Det startede som en hyldest til en ung erhvervsleder i Aarhus Kommune, der har gjort noget særligt for sin virksomhed, medarbejdere og omgivelser. I 2008 gik Årets Unge Erhvervsleder nationalt og vi fortsætter succesen igen i år med lokale kåringer i Esbjerg, Ikast, Nordjylland, Horsens, Odense, København og på Amager. De lokale vindere går videre til en national kåring. 
 
Årets Unge Erhvervsleder er en anerkendelse af en ung erhvervsleder mellem 18 og 40 år, der har gjort noget særligt for sin virksomhed, medarbejdere og omgivelser. Der er det hele menneske, der kåres, altså ham eller hende, der er en succesfuld og inspirerende leder men samtidig formår at passe familie- og fritidsliv.
 
Torsdag d. 20. oktober kårer vi Årets Unge Erhvervsleder i København. Er du nysgerrig? Kom og mød dommerpanelet, de nominerede kandidater og ikke mindst – vær med på første række, når den lokale vinder kåres! Du kan samtidig blive klogere på, hvilke typiske udfordringer unge erhvervsledere konfronteres med, og hvordan de kan blive bedre til at håndtere dem. Så kan du måske selv undgå nogle af faldgruberne!

Her kan du læse mere specifikt om kriterierne for at blive kåret som Årets Unge Erhvervsleder:
www.aaretsungeerhvervsleder.dk
 
Du kan også besøge os på Facebook 
HER



Aftenens program:

18:00                ÅUE gruppen byder velkommen
18:15                Foredrag: Ledelse fra et erhvervspsykologisk perspektiv
                           v/ erhvervspsykolog Rikke Sick Børgesen
19:00                Dommer indlæg – præsentation af dommerpanel og
                           kriterier for bedømmelse af kandidater
19:15                De nominerede kandidater præsenterer sig selv
19:30                kåring af Årets Unge Erhvervsleder
19:45                Netværk og bespisning
20:30                Afslutning på event (ÅUE) – ordinært afdelingsmøde for
                           JCIK starter
21:30                Netværks-øl


 
Har du et indlæg til afdelingskvarteret (max. 3 min), så send en mail til mettekrabsenpedersen@gmail.com senest d. 19. oktober  2011.
 
Har du spørgsmål til arrangementet, svar blot denne mail.

Vi håber at se jer alle sammen til en fantastisk kåringsaften! 

 


Hvorfor

JCI er det førende netværk for unge handlekraftige mennesker, der tager et ansvar og gør en positiv forskel for sig selv og samfundet. 

Vi ses:

•Fordi du vil udvide dit personlige og professionelle netværk!

•Fordi du vil udvikle dig personligt!

•Fordi du vil udvide din horisont!

•Fordi du vil gøre en positiv forskel!
 

Så snyd ikke dig selv for at deltage i vores afdelingsaften!
Læs mere om os på www.jcik.dk 


Hvordan


Sådan melder du dig til:

Medlem: Du er automatisk tilmeldt mødet qua din forudbetaling. Er du derimod forhindret i at komme, skal du melde fra senest d. 17. oktober 2011 ved at klikke dig ind på Podio og framelde dig. (Hvis du ikke kan komme på Podio send en mail til medlemskomiteen på medlem@jcik.dk)
 
Gæst eller senior: Pris for deltagelse i aftenens arrangement (inkluderer mad og drikke) er 150 kr. Tilmeld dig senest d. 17.10 2011 på dette HER. NB! Tilmelding er økonomisk bindende, da vi bestiller mad til dig. 


Gæst i forbindelse med Erhvervspartnerskabet; Tilmeld dig ved at skrive en mail med navn og telefonnummer på medlem@jcik.dk)

Hvem

JCI København’s juniorer og seniorer er som altid velkomne. Har du nogen i dit netværk, som kunne tænke sig at være med? Send gerne invitationen videre!

Hvornår

Torsdag den 20. oktober 2011, kl. 18.00

Vores afdelingsaftener bliver altid holdt den 3. torsdag i måneden.

Hvor

Adressen:
Hotel Skt. Petri, Krystalgade 22, 1172 København K

Share and Enjoy:
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • Reddit
  • RSS
  • Twitter
This entry was posted in Pages. Bookmark the permalink.
     *
     *