|
Havnebad og badesutter Jeg sad i går eftermiddags med lidt JCI arbejde og en cafe latte (toppet med lidt tømmermænd fra lørdagens JCI fest) på Islands Brygge, og jeg så to unge mennesker komme forbi i bare tæer, badetøj og pakket ind i håndklæder. Nu er jeg ikke den store vinterbader, så jeg nød synet, den tilnærmelsesvise varme dag og begynder så småt at indstille mig på, at de to unge bliver de sidste badere jeg møder i år. Om lidt finder vi slåbrokken og hjemmesutterne frem og lægger i ovnen til et rigtig hyggeligt efterår og vinter! Hyggelig fordi vi, til trods for at der bliver koldere udenfor, i høj grad kommer til at holde varmen i JCI København. Ikke kun pga. det eminente energiniveau vi alle lægger for dagen i vores projekter, også pga de arrangementer, vi har i kikkerten, og mest af alt fordi der hersker en helt unik stemning og atmosfære i afdelingen, der kun kan holde os varme! Til trods for sommer og ferie i forskelligt omfang, har vi alle formået at møde hinanden på den ene måde eller den anden de seneste måneder. DHL, sommerfest, “i-stedet-for-sommerhusturs-fest”, gruppemøder, regionsmøder og ikke mindst til Den Gyldne Mikrofon afdelingsmødet i august, som jeg dog desværre måtte misse pga min egen ferie.
Elefanter, posemand og sommerfest Inden min ferie nåede jeg jo at deltage i alletiders JCIK sommerfest! Supert arrangeret, med udsøgt mad fra grill og det legendariske verdensklasse selskab vi jo har i hinanden. Om dagen dystede vi en lettere tømt Fælledparken, og da regnen fik sit tag i os, spillede vi med dyr hjemme hos Mette Brønd. Aftenens højdepunkt var da vi bød velkommen til Karen Würtz, som allerede har taget arbejdshandskerne på i JCIK og hjælper til i Erhvervspartnerskabsgruppen. Karen er selvstændig som konsulent og konceptudvikler, og hun har også mange års foreningserfaring bag sig fra badmintonens verden. Et rigtigt varmt velkommen til Karen! Vi glæder os til at arbejde med dig!

August, taler og spejdere!
Det var jo frygteligt at tage på ferie og dermed ikke være med til at fejre optagelsen af vores 2 nye medlemmer fra Lufthavnen: Lars F Hansen og Thomas Reno Andersen. Thomas og Lars er begge Supervisors i Security i lufthavnen og glæder sig til at få god ledelsesballast i JCI, som de kan bruge i sit daglige virke, der spænder vidt fra motivering af medarbejdere til konflikthåndtering hos passagerer. Det er heller ikke småting, Lars og Thomas kan bidrage med til JCI. Senest oplevede de at skulle koordinere afviklingen af hjemrejsen for 11.500 spejdere. Mon disse kompetencer kan komme JCI København til gode, når nu vi vækster så godt, som vi gør? Velkommen til jer begge og vi glæder os til at lære jer bedre at kende! Ved afdelingsmødet fik Christina Havning også lejlighed til at vise en præsentation, der gjorde hende og JCI København Europakendt. En flot præsentation, der vandt folks hjerter, ligeså meget som Jesper Møller også vandt dette års lokale Gyldne Mikrofon. Klik her for at se hans video. Desværre var det ikke helt nok til at vinde den regionale konkurrence, men jeg har ladet mig fortælle, at selvom pointene gik til anden side, var det Jesper, der vandt folks hjerter, og det er jeg ikke et sekund i tvivl om!! TILLYKKE JESPER og GODT GÅET!

Hjul i september Se vi er jo faktisk over halvvejs i året nu, og det er helt sikkert tid til en halvårsstatus. Se vores “JCIK Hjul” her, der inderst viser vores 4 større fokusområder, i midtercirklen viser “arbejdsgrupperne” og i yderste cirkel viser målene. Det har været / er op til hver enkel gruppe at definere handlingerne, så målene bliver nået. Til jer, der ikke er så skarpe, er hjulet farvekoordineret, så farverne på målene passer til den gruppe, der skal nå dem. Jeg har sat et gult hak ved de mål, der er nået.

Der er blevet søsat masser af nye tiltag, og det har været helt fantastisk at opleve opbakningen til disse. De fleste har gået over al forventning og så er der for eksempel eventen “Keep On”, der skal justeres lidt på, hvis den skal afholdes næste år (Det var fx meningen, jeg ville præsentere denne ½årsstatus ved Keep On). Der er 2 mål, der endnu ikke er nået, men disse er mål, vi har sat for indeværende år. MEC håndbogen er under udarbejdelse, for der er nogle processer, der lige skal testes, inden vi kan skrive dem med blæk i håndbogen. COM projektgruppen er ved at blive formet, og der er flere idéer til projekter, der er under overvejelse. Så alt i alt går det jo faktisk strygende! Jeg synes vi hver især lige nu skal tage vores højre hånd og klappe os på venstre skulder!!! Nnnnu!!! Vi er ikke blot Danmarks Største Afdeling, vi er også Danmarks Sejeste! Vi har flere super fede mål at nå i næste år, der vil kunne få os endnu højere på ranglisten, både når det gælder personlig udvikling og når det gælder vores overordnede mål iår med at stå ved Forårskongressen i 2012 med trofæet som “Årets Bedste Afdeling” i hånden!. YES WE CAN!!! Og så lidt hurtige nyheder Ved sidste Local Leaders Training, holdte alle LP’ere i Danmark ekstraordinær delegeret forsamling, hvor vi skulle diskutere omlægningen af JCI Danmarks struktur. Læs mere om dette i denne besked fra vores egen NP Jon fra mandagsmailen dagen efter delegeret forsamling. Innovativ kongres Husk vi ses jo til Nationalkongres i Holstebro d. 7.-9. oktober. Spørg Nicolai Lønne på loenne@gmail.com, hvis du har spørgsmål. Husk også at bestille frokost fredag samt søndag, for der vil ikke være nogen pølsevogn i nærheden! Podio – My best friend Se, vi har jo vokseværk og det kan indimellem godt være lidt svært at følge med i, hvad der foregår i de forskellige kroge af JCIK. Derfor har vi lavet denne App på Podio, hvor vi altid løbende kan opdatere og følge med i de forskellige gruppers status. Her vil formanden i gruppen eller den bestyrelsesansvarlige hver måned opdatere. En god opdatering, så vi alle er top opdaterede, når vi taler med potentielle nye medlemmer. Se her. DHL med lange ben og lang hals Der blev løbet, svedt og ja.. jeg fik næsten hofteskred på DHL dagen, og gennem stor holdindsats vandt JCI København Giraffen Gunnar!! Gunnar har været i hi i nogle år, men er nu blevet støvet af. For omkring 7-8 år siden startede regionen traditionen med vandrepokalen, der består af trægiraffen Gunnar. Hver afdeling i regionen kunne udfordre til dyst med en anden afdeling i hvilken som helst disciplin, der ikke tidligere havde været udfordret i. LP’en i vinderafdelingen skal så have Gunnar til at stå i stuen. Og nu har jeg altså Gunnar ved min side lige nu og kigger på mig. Tusind tak til Jeanette for endnu engang at stå bag en fed oplevelse. Jeanette har desuden skrevet en artikel i JCI Nyt om bedriften! Læs den her.

Gunnars største JCIK fest Og ja. Gunnar blev inviteret med til vores “i-stedet-for-sommerhusturs-fest”, der blev afholdt i lørdags. Øjjj endnu et godt arrangement! I regionalrådet syntes vi, at Gunnar skulle lyse lidt mere op i vindernes hjem, så han kunne blive et samtaleobjekt, så derfor fik han en Extreme Makeover. Over en Irish Coffee og White Russians, fik Gunnar sin 2. ungdom. Nu ligner han til forveksling én af de malede elefanter, der har prydet det københavnske byliv, og mon ikke vi kunne indkassere 50k eller mere på ham?? Hvis vi ville! Jeg ville dog aldrig sælge ham. Han er alt for værdifuld!

Hey forresten!! Har du husket at kigge inde på Podio kalenderen (På “Events”)? Her ser du, hvad der sker i JCI i nærmeste fremtid! Klik her.
Liandro er også glad! Husk også at vi, mens vi gør en forskel for os selv, også gør en forskel for vores støttebarn Liandro i Kap Verde. Han er en glad dreng, der nu er endnu gladere på grund af os! Vi giver ham mulighed for at gro i mere end én forstand! Fredagsbar? Husk at der er regionsfredagsbar hver 2. fredag i måneden. Medbring gerne venner og bekendte! Hold øje på Facebook og spørg endelig, hvis I er i tvivl om, hvor den næste fredagsbar afholdes henne. Vi er nemlig begyndt at flytte lidt rundt, så baren tilpasses forskellige smagsløg!
Jeg håber du kommer og hilser på Gunnar på torsdag, når VALGET til bestyrelsen 2012 løber af stablen. Gunnar har lovet at tælle stemmer op. De bedste hilsner Mette Krabsen, Local President JCI København 2011 Ønsker du at bidrage med korte nyheder i nyhedsbrevet, skriv endelig til mig på mettekrabsenpedersen@gmail.com

|