JCI er for unge handlekraftige mennesker, der tager ansvar og gør en positiv forskel for sig selv og for samfundet, og det gør vi blandt andet gennem vores banebrydende projekter, der ikke blot rykker os selv, men i ligeså høj grad rykker vores omgivelser. Nedenfor kan du læse lidt om vores igangværende projekter.
Mentor Match Mentee
Mentor Match Mentee (MmM) er den projektgruppe i JCIK, der sørger for at JCI medlemmer øst for Storebælt har mulighed for at gennemgå den ultimative personlige og professionelle udvikling gennem det højt succesfulde og prisvindende mentorprogram. Mentorprogrammet skaber en fantastisk bro mellem JCI og erhvervslivets ledere, og som del af projektgruppen gør man ikke kun en forskel for sig selv, men også mentorerne og de motiverede JCI medlemmer, der giver sig den gave at deltage i programmet. Læs mere om MmM på www.mmm-jci.dk
Vil du vide mere om MmM, kunne du tænke dig at være mentor eller mentee, kontakt da venligst Jeannette Bjerre på 51 90 21 20
Årets Unge Erhvervsleder
I JCI kårer vi hvert år en ung leder, der har gjort en positiv forskel for sin virksomhed, sine medarbejdere og sig selv. Det er en hyldest til de unge ledere, der stadig er på vej op og som er inspiratorer for andre ambitiøse og karriereorienterede unge, heriblandt JCI medlemmer. Årets Unge Erhvervsleder i København i 2011 løb af stablen d. 17. oktober, og det var Jesper Grønbæk, Cloud Sales Manager hos Microsoft, der vandt.
Erhvervspartnerskaber
Denne projektgruppe håndterer tilbud for virksomheder, der sætter personlig og professionel udvikling for deres medarbejdere højt på agendaen. Vi skaber specielle pakker for virksomhederne, hvor de har mulighed for at udvælge en gruppe medarbejdere, der får tilbudt et JCI medlemskab som supplement til deres ansættelsespakke.
Vil du vide mere om dette fantastiske tilbud, kontakt da venligst Karen Würtz på jci@wurtz-consult.com
